fredag den 16. september 2011

Næsten klar - 1 måned til afrejse

Flybilletterne er bestilt, vaccinationerne er halvvejs overstået, 50 % af rejseforsikringerne er bestilt, visum er næsten ansøgt, pakkelisten er diskuteret mere end én gang og har også fundet vej ind i drømmene. Martin 1 og 2 plus familie er underettet og skolen i Kina ved vistnok at vi ankommer....så der er styr på sagerne. Med præcis en måned til afrejse er vi afslappede...men spændingen begynder at stige, og sommerfuglene er ved at udklækkes alt i mens sulten efter det kinesiske køkken samt kulturen stiger støt.
Også på seminariet er forberedelserne i fuld gang. Der er opgaver der skal skrives på forhånd, stof der skal læses og møder med undervisere. Heldigvis har vi fået lov til at inddrage problemstillinger omhandlende Kina i vores opgaver i alle fag, hvilket gør hele oplevelsen ekstra interessant.
1 måned til afrejse og vi er klar - næsten!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar